Hvad end det er til kontoret, en aften i byen, famile-kom-sammen, jobsamtale eller noget helt andet, er dit outfit en stor del af den måde, du udtrykker dig på til andre mennesker. Når du skal sætte det rigtige outfit sammen, handler det ikke kun om at tage en masse stykker pænt og dyrt tøj. Det handler i højere grad om at sammensætte forskellige farver, teksturer, accessories og typer af tøj for at skabe et flot samlet udtryk. Følg rådene herunder for at skabe outfits der tager kegler – hver gang. Der findes mange typer moderigtigt kvindetøj, og ved at have styr på at skabe outfits, kan du være sikker på, at du får det rigtige med hjem fra din næste shoppetur.
Hold styr på farverne
Det er måske åbenlyst, men det er vigtigt at have øje for farverne i sit outfit. Hvis du sammensætter en mønstret trøje med noget andet tøj, kan det være en god idé at matche farverne med de farver, der indgår i mønstret. Hvis du fx har en gul og lyserød sweater på, kan de farver med fordel gå igen andre steder. Husk også, at du næsten altid kan tilføje sorte og hvide stykker tøj til outfittet, da de går godt sammen med stort set alle andre farver. Overvej også hvilke farver, der komplementerer hinanden. Forskellige neutrale jordfarver (fx beige, brun, grøn) går rigtigt godt sammen og det samme gælder for mange andre farver.
Leg med lag
De outfits, der fungerer rigtigt godt, har oftest en ting til fælles: Mange lag. Det betyder ikke, at mere simple outfits kan være flotte, men flere lag skaber tit et meget mere dynamisk udtryk, som fungerer rigtigt godt.
Det kan være nemmere at bruge lag i de kolde måneder, men du kan også sagtens tage en løs, åben skjorte uden på en top og på den måde skabe et flot sommer-look. Til efterårsmånederne er en vest den perfekte måde at holde varmen og samtidigt se godt ud.
Intet outfit uden gode basisstykker
Sørg for at have de rette basistøjstykker i garderoben, når du skal skabe dine looks. Hav toppe og t-shirts i flere forskellige farver, så du altid har noget, der passer til dine mere komplekse stykker tøj. Et andet godt råd er at købe basisvarer i høj kvalitet. Når dit tøj er behageligt, får du lyst til at have det på hele tiden og tøj af høj kvalitet kan sagtens være en bedre investering på grund af den højere holdbarhed.