Giv et fotografi i julegave

Hvornår har du sidst været ved fotograf – enten med børnene eller for selv at blive fotograferet? Efterhånden som mobiltelefonen byder på gode og (næsten) professionelle indstillinger, vælger mange af os at bruge billeder taget med telefonen, når bedsteforældrene skal have en julehilsen. Det er der som sådan ikke noget i vejen med, og det er da også tanke der tæller. Men du kan med fordel overveje at besøge en rigtig fotograf, når julegaven skal i hus.

Et fotografi siger mere end tusind ord, og det er således meget naturligt, at benytte et fotografi som gave. Det gælder ikke mindst fotografier af børnebørnene, som så hurtigt vokser op. Her er det oplagt at forevige nuet, før det er forsvundet igen, og endnu et år er gået.

Hvorfor bruge en fotograf?

Når du nu selv kan tage ganske fremragende billeder med din mobiltelefon, hvorfor skulle du betale i dyre domme for et fotografi taget af en professionel fotograf? Selvom kameraet på din mobiltelefon byder på masser af pixels og en portrætfunktion der slører baggrunden og fremhæver motivet, så kan mobiltelefonen ikke erstatte den dygtige og øvede fotograf – hverken når det gælder udstyr eller viden.

Det er ikke udstyret, der afgør om en fotograf er en god én af slagsen, men det hjælper naturligvis. Udover kameraet er det særligt lyssætningen, der kan være afgørende for, om billedet ligner en million, eller noget du selv har bikset sammen derhjemme. Find en oversigt over fotografer i dit lokalområde lige her.

Den rette vinkel

Når det ikke bare handler om udstyr, er det selvfølgelig fordi fotografen kan se noget vi andre ikke ser. Fotografens trænede øje overvejer den ideelle opsætning og den bedste vinkel til motivet. Er der tale om gruppebilleder er disse elementer utroligt vigtige, da det kan være svært at få et gruppebillede til at virke naturligt.

Tag en snak med din lokale fotograf og lyt til fotografens forslag og idéer. Det kan sagtens være, at du har et motiv – faktisk det perfekte motiv – i hovedet, men fotografen har helt sikkert også en lang række forslag. Når billedet så er taget – og godkendt – skal det naturligvis fremkaldes og sættes i en passende ramme. Også her kan fotografen hjælpe. Det holder ikke at sætte et smukt billede i den grimmeste og billigste ramme.