Det er i bund og grund meget mærkværdigt, at vi har så svært ved at tale om noget så naturligt som døden. Ikke desto mindre føles det som om, at døden stadig er et af de få resterende emner, vi har berøringsangst overfor i Danmark.
For døden gør ondt. Ikke bare når den viser sig, men også når vi skal tale om den og forestille os en virkelighed, hvor en af vores meget nære ikke længere er iblandt os. Den tanke kan gøre ondt på os, men den forhindrer os også i at tage en vigtig dialog. Der kan nemlig opstå mange spørgsmål, når vi har mistet en. Og har den person ikke efterladt sig en form for instruktioner, kan det endda føre til, at der opstår debat og dårlig stemning i familien, fordi folk ønsker nogle forskellige ting, og har forskellige opfattelser om, hvad den afdøde ville have ønsket.
Inddrag en bedemand
En løsning på problemet kunne være at kontakte en bedemand. Bedemanden er ikke kun en person, som man kan tage fat i efter dødsfaldet. Nej, men kan sagtens benytte bedemandens store erfaring og få hjælp allerede inden manden med leen har været forbi.
På den måde bliver det lettere at få sat sig sammen som familie og få talt om det hele – fordi man har en moderator, som kan hjælpe med at få stillet de vigtige spørgsmål og klargøre de ting, som måske bliver formuleret en smule svagt.
Få ønsker skrevet ned
En rigtig god idé kan være, at man skriver ønskerne til begravelsen eller bisættelsen ned. Der findes adskillige skabeloner kun til det formål, hvor man bliver stillet de vigtige spørgsmål. Men man kan også gå sammen med bedemanden og få hjælp til dette. På den måde er der ikke overladt noget til tilfældighederne, når døden er indtruffet. Det gør det lettere at planlægge en gode begravelse i afdødes ånd.
Find din bedemand i Esbjerg her – så er I et skridt nærmere den gode afsked, når tiden er inde.