Det er faktisk ikke så vanskeligt at holde sine tænder rene og sunde. Det kan dog være svært at etablere de rutiner, som det kræver at holde dem sunde. Særligt hvis man over tid har glemt de gode vaner i kraft af, at livet er blevet mere og mere hektisk. Her kommer 3 nemme råd, så du kan få gang i de gode børstevaner igen.
Rådene er bragt sammen med vores lokale tandlæge i Brøndby Strand, der står til rådighed, hvis du mangler en ny dygtig tandlæge.
Børst ofte og lang tid nok
En af de mest oversete ting, når folk skal børste tænder, er at huske den korrekte varighed på sin tandbørstning. Den lyder på minimum 2 minutter, og den er tidsgivet sådan, fordi du skal have tid nok til at børste hver eneste tand. Tanden har 3 sider, som du skal børste på, og du skal naturligvis rundt i hele munden med din tandbørste. Derfor er de 2 minutter et minimum. Mange elektriske tandbørster er derfor indstillet til at give et signal efter 2 minutter. Dermed ved du, hvornår du har børstet længe nok.
Brug tandtråd
Her er et af de råd, som folk bør tage virkelig seriøst! For selvom man børster sine tænder dagligt og børster dem virkelig flittigt, så kan man stadig risikere at have skidt siddende mellem sine tænder. Det skyldes, at tandbørsten ikke kan komme ind i mellemrummet og fange skidt og snavs. Det er lige præcis derfor, at tandtråden er blevet opfundet. Den sikrer nemlig, du får fanget skidtet, så det ikke sider og bliver til ildelugtende gamle madstumper og på sigt er skyld i huller i tænderne eller dårligt tandkød. Brug tandtråd dagligt.
Pas på sukkeret
Et sidste råd er, at du passer på dit indtag af sukker. Ikke bare sukker, men særligt sukker fra syreholdige drikke som f.eks. cola!
Sukker kan være en accelerator for udviklingen af caries, altså huller i tænderne. Er du meget glad for dine tænders hvide nuance, så pas desuden på med kaffe, te, rødvin og lignende. Husk desuden at total undgå tobak, som er det værste, du kan byde din krop og dine tænder.